| |
|
|
Sneflokke kommer vrimlende
|
Januar 2010 |
|
| |

 |
|
”Vi er alle pingviner” lød den glade
Julehilsen fra Thise Mejeri. Næsten profetisk, for umiddelbart efter at
julebudskabet var udsendt, fik vi arktiske vejrforhold i Thise med
opland.
Ned til 19 graders frost og snemængder, hvis lige ikke er set i mands
minde.
Isnende kulde, snefygning og meterhøje snedriver i Nordvestjylland, og
stort set normalt dansk vintervejr i resten af landet, bortset fra
egnene længst mod sydøst.
Men de økologiske køer producerer mælk uden smålig skelen til, om det er
Juleaften, Nytårsaften, eller der er – arktisk kulde. Så mælken skal
hentes – koste hvad det vil.
Assisteret af Falck og landmænd med frontlæssere, dozerblade, skovle og
kæder lykkedes det Thises tankvognschauffører at få al den økologiske
mælk indsamlet, bortset fra ca. 15.000 liter.
Lidt af en kraftpræstation udført af hverdagslivets helte.
En tankbil med 30.000 liter mælk sad fast i snedriverne i 36 timer, men
vejrguderne sikrede, at mælken forblev nedkølet. Tankvognschaufføren
blev evakueret af en Thise-landmand, som kunne tilbyde mad og drikke
samt et lunt sted at overnatte.
På trods af ”pingvinvejr” med arktisk kulde, sne og is, lykkedes det
tankvognschaufførerne og de chauffører, der kørte mælken ud til
ferskvareterminalerne, at få mælken frem til butikkerne. |
|
|

Carsten Andersen - chauffør på Thise Mejeri - på vej mod dagens
udfordringer.

Tankvognsassistance af 2 traktorer hos Bodil og Bjarne Jensen, Struer.

Tankvognsassistance af 2 Falckbiler.

Tankvogn trukket gennem snemasserne.

30.000 l økologisk mælk med en tiliset Limfjord i baggrunden.

Snedriver hos Ann Bargsteen og Sten Dissing, Brovst.

Så har tankbilen "sat sig".

Carsten i sving med skovlen.

Erling Englyst - Thise - gruser foran tankbilen.

Salgschefens kvier insisterede på at komme ud i det gode vejr. |
|
|
|